900x325 Kvinde der ser direkte ud

Ansigtsløft - MACS Face Lift (inkl. Halsløft)

Introduktion

Alle mennesker ældes, men på forskellig vis og med forskellig hastighed. Allerede i 30´erne begynder ansigtet at forandre sig og man mister gradvist de karakteristika, som danner grundlag for det ungdommelige udseende, men bliver dog sjældent et problem før alderen mellem 40-65 år. Der er flere forskellige forhold, som gør sig gældende, dels etniske -, genetiske – og eksterne faktorer. Huden mister sin elasticitet og bliver slap, muskulaturen bliver slap, vævet mister volumen og der kommer en omfordeling af fedtvæv. Disse forhold resulterer i

  • rynker i panden og omkring øjnene (smilerynker eller crow´s feet) og mellem øjenbrynene (vredes – eller bekymringsrynker)
  • fine rynker eller furer omkring munden (kysse- eller rygerynker)
  • dybe folder fra næsefløjen til mundvinklerne (naso-labiale folder)
  • rynker eller furer fra mundvinklerne og ned forbi hagen (Marionetlinier)
  • kinder afflades og synker
  • læberne bliver tyndere
  • den markante kæbelinje forsvinder
  • mundvinklerne begynder at vende nedad
  • afstanden mellem næsen og læben bliver længere
  • overskud af fedt og hud under hagen og på halsen

Selvom vores etniske – og genetiske herkomst samt tyngdekraften har afgørende indflydelse på menneskets ældningsproces, er der en lang række andre faktorer, der fremskønner denne proces – excessiv soldyrkning, rygning, større vægttab eller store vægtændringer – alle faktorer vi selv har indflydelse på og kan ændre.

Ansigtsløft eller Face Lift

Ansigtsløft kan i mange tilfælde glatte de ovennævnte alderstegn ud og give ansigtet et friskere udtryk. På Plastikkirurgisk Klinik anvendes ansigtsløftning ved MACS teknikken (Minimal-Access Cranial Suspension). Denne metode er baseret på anerkendte teknikker, som har været kendt siden 1970´erne og hvor hovedprincippet er at genplacere vævet i dets oprindelige position, nemlig opad og ikke til siden, som kan medfører det ”vindblæste” udtryk. Resultatet af operationen er et ”naturligt look” og med god pleje af huden, sund levevis uden rygning og overdreven soldyrkning, kan effekten af operationen forventes at holde 7-10 år – men man skal huske at man altid har et forspring på tilsvarende antal år.

Operationen

Før operationen bliver deres taget kliniske foto i hht Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Operationen kan foregå I lokalbedøvelse kombineret med afslappende medicin, eller I fuldbedøvelse. Operationen indledes ofte med fedtsugning på halsen. Der foretages herefter et snit i hudfolden foran øret som fortsættes op indenfor hårgrænsen i tindingsområdet, således at arret på langt sigt bliver usynlig. Karakteristisk for MACS løftet, er at bløddelene dvs kinderne, bliver forskudt op til deres oprindelige placering over kindbenene, derfor er det overordentligt vigtigt, at det er ansigtets underliggende væv og ikke kun huden, som bliver løftet og stammet op. Overskydende hud fjernes indenfor hårgrænsen og i nogle tilfælde er det også nødvendigt at fjerne lidt hud fra nedre øjenlåg. En bandage vil bliver lagt omkring ansigtet og et lille dræn bliver lagt ind under huden på hver side, for at føre overskydende væske væk. Drænene og forbindingen bliver fjernede dagen efter operationen.

En ansigtsløftning, som beskrevet, kan kun behandle ansigtet fra øjnene og nedefter (nederste 2/3 dele). Derfor bliver denne metode anvendt til at stramme slap hud omkring halsen, hagen og kæbelinjen, samtidig med at rynkerne omkring munden udglattes. For at takle forandringer på øvre øjenlåg eller i panden, kombineres den traditionelle ansigtsløft med andre indgreb.

En ansigtløftsoperation i bred forstand, kan omfatte dele af - eller hele ansigtet, som anført, evt. kombineret med andre non-kirurgiske indgreb for helhedsløsninger.

Halsløft kan typisk kombineres med:

  • Fedtsugning af hagen/halsen
  • Fjernelse af hud under hagen

Ansigtsløft (MACS Face Lift) kan typisk kombineres med:

  • Fedtsugning af hagen/halsen
  • Nedre og/eller øvre øjenlågsoperation
  • fedtindsprøjtning
  • øjenbrynsløft

Øjenbrynsløft kan typisk kombineres mede:

  • Nedre og/eller øvre øjenlågsoperation
  • fedtindsprøjtning

De supplerende non-kirurgisk behandlinger er som regel rettet mod yderligere udglatning/udfyldning af rynker og fine linjer samt at tilføre vævet fylde:

  • Kemisk peeling og laser behandling (resurfacing) fjerner det alleryderste beskadiget lag af hudceller
  • Pulserende lysterapi stimulerer det midterste lag af huden til at danne mere kollagen, som udfylder fine linjer og rynker
  • Fillers, hvor der indsprøjtes collagen eller andre former for fyldstoffer, til udfyldelse af fine linjer, rynker og ar og som kan bibringe vævsfylde til f.eks. læber
  • Botox (Botulinumtoksin A) indsprøjtninger reducere de rynker, der fremkommer ved dynamisk ansigtsudtryk (smil, vrede). Botox er særlig velegnet til pandelinjer og rynker omkring øjnene (smilerynker eller crows feet)

Cremer, geler og skønhedsbehandlinger kan hjælpe med opstramning af huden og give en fornemmelse af velvære. Der er dog intet videnskabelig belæg for en effekt på rynkerne. 

Forundersøgelse

Du kommer til at tale med en speciallæge i plastikkirurgi. Ved den første konsultation kortlægges dine ønsker meget nøje. Alle forholdene omkring operationen vil blive gennemgået meget nøje. Dertil foretager speciallægen en vurdering af risici på baggrund af de informationer du giver om dit helbred, medicin forbrug mm.  Såfremt du ryger, vil du blive bedt om at stoppe før en evt. operation, da risikoen for komplikationer ellers vil være for høj, men vi vil meget gerne hjælpe dig på vej til et rygeophør. Du opfordres til at tage en bisidder med til denne samtale. Du skal have en (1) uges betænkningstid efter modtagelse af skriftlig og mundtlig information (i hht Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om Kosmetisk Behandling). Først efter udløbet af betænkningstiden, kan du give dit tilsagn til operation.

Forholdsregler før operationen


Det er vigtigt for dig at vide at du selv kan bidrage til at operationen bliver vellykket. Det er en kendsgerning at rygning påvirker sårheling og er man storryger påvirkes også evnen til at bekæmpe betændelsestilstande. Andre faktorer, som indtagelse af fiskeolier, levertran, medicin som indeholder acetylsalicylsyre (f.eks. hjertemagnyl), E-vitamin, Q10, visse typer naturmedicin og gigtmedicin øger risikoen for blødning efter operationen. Derfor:

  • Undgå rygning i en periode på mindst 8 uger før - og 2 uger efter operationen
  • Undgå E-vitamin, Q10 i mindst 3 uger før – og 1 uge efter operationen
  • Undgå fiskeolie og levertran i mindst 3 mdr. før – og 1 uge efter operationen
  • Undgå gigtmedicin (eks. Ipren, Ibuprofen, Brufen, Felden, Diclon, Diclofenac, Confortid, Celebra), medicin som indeholder acetylsalicylsyre og naturmedicin 3 uger før – og 1 uge efter operationen, med mindre andet er aftalt med lægen

På operationsdagen

Såfremt du skal opereres i lokalbedøvelse, møder du som du er. Det er klogt kun at indtage lette måltider før operationen. Ved ankomsten kan du få en beroligende pille, hvis du ønsker det. Du skal være fastende i hht udleverede regler, såfremt du skal opereres i fuldbedøvelse. Dette betyder at


  • Der ikke må indtages mad og væske i mindst 6 timer før mødetidspunktet dog må du drikke vand, saftevand og te (ikke mælkeprodukter eller kaffe) i op til 2 timer før mødetidspunktet

  • Der ikke må ryges i mindst 6 timer før mødetidspunktet

  • Der må tages vanlig medicin, efter aftale med narkoselægen, med én mundfuld vand

Læs mere om fasteregler her.

Operationen

Operationen foregår som regel i fuldbedøvelse og varer ca. 2-5 timer. Der bliver som regel lagt et dræn under huden på hver side, til opsamling af den sidste sivning fra sårene.

Komplikationer

Der kan opstå komplikationer til et hvert kirurgisk indgreb, dette er dog heldigvist sjælent. De mest almindelige komplikationer er:

  • Blødning eller blodansamling. Dette behandles med det samme, evt ved en fornyet operation 
  • Sårbetændelse ses sjældent og kan behandles med antibiotika  
  • Blodforsyningen til huden være påvirket (specielt hos rygere) og nogle gange i en sådan grad at der kommer sårdannelse. Dette heler som regel gradvist, men kan give nogle grimme ar  
  • Der vil være nogle ujævnheder især under øreflipperne og på kinderne. Disse er midlertidige og vil glattes ud inden for et par uger  
  • Du kan fornemme følelsesløshed i ansigtet, hvilket kan vare i flere måneder efter operationen 
  • Asymmetri i operationsresultatet  
  • Skader på ansigtet nerver, som kan forårsage følelsesløshed og muskelsvaghed i dit ansigt 
  • Hårtab omkring dine ar 
  • Uskønne rødlige og/eller hævede ar, som kan tage lang tid at modne og blegne

Mange af komplikationerne kan behandles eller svinder/bedres med tiden. I nogle tilfælde vil der skulle foretages korrigerende operation, f. eks., når der er tale om brede uskønne ar. Påvirkning af ansigtets nerver kan være bekymrende og kan stå på i flere uger, men er forbigående.

Efter operationen


Du vil blive kontrolleret/overvåget efter operationen på opvågningsafsnittet og vores sygeplejersker vil sikre at du får den nødvendige smertestillende medicin. Du bliver udskrevet til hjemmet samme dag, når du er velbefindende med smertestillende medicin og yderligere instrukser i, hvordan du skal forholde dig i de efterfølgende dage. Du kan ikke selv køre bil hjem og skal under hjemtransporten og den første nat være sammen med en ansvarlig voksen person. Du vil få navn og telefonnummer på vores vagthavende kirurg og du er altid velkommen til at ringe. Du anbefales brug af kirurgisk- eller sports BH døgnet rundt den første måned, herefter om dagen i de efterfølgende 2 måneder.

Pleje efter operation

Dræn vil blive fjernet efter 1 døgn. På dette tidspunkt kan du opleve hævelse og lidt misfarvning. Hævelsen topper 2-4 dage efter operationen og herefter går det hastigt den anden vej og efter ca. en uge er det meste af hævelsen forsvundet - i enkelte tilfælde kan hævelse og misfarvning vare op til 1 måned.

Du skal forholde dig i ro og du bør ikke ryge eller udsættes for større passiv rygning i op til 2 uger efter operationen

Tråde vil blive fjernet 7–10 dage efter operationen

Undgå direkte påvirkning af sollys på arret i op til 1 år. Du bør bruge solcreme faktor > 20 for at beskytte din hud.

Sygemelding

Fra 2-4 uger, afhængigt af indgrebets omfang og det arbejde du har.

Sports

Frarådes i 4 uger.

Kontrol

Du skal komme til afsluttende kontrol efter ca. 6 mdr.

Et ansigtsløft vil resulterer i at bløddelene, f.eks. kinderne bliver hævet og huden strammet op, specielt omkring kæbelinjen og ansigtet vil hermed få en mere harmonisk form. Resultatet af operationen er som regel varig, men ansigtet vil gradvist ændres med tiden, som følge af de almindelige ældningsprocesser samt af tyngdekraften. Det kosmetiske udtryk kan også ændres yderligere som følge af såvel arvemæssige- samt ydre forhold (eks. rygning, soldyrkning), der yderligere nedsætter hudens elasticitet. Nogle kvinder vælger at gentage operationen efter 10-15 år.